Kort fortalt: En mor beskriver i et spørgsmål til en psykologisk rådgivning, at efter hendes eksmand har fundet en ny partner, har reglerne i faderens hjem ifølge hendes søn ændret sig. Sønnen fortæller hende, at han ikke ved, hvem han skal adlyde, er bange for at lave fejl, og spørger, om faderens partner også bestemmer over ham. Teksten indeholder ikke psykologens svar.
- Forældrene kunne ifølge moderen efter skilsmissen blive enige om skole, fritidsaktiviteter og almindelige pligter.
- Moderen oplyser, at hendes eksmands partner blander sig i lektier, computer tid, mad og hvornår der ses tegnefilm.
- Moderen beskriver sin tilgang som at forklare årsagerne til forbud og give passende plads til beslutningstagning.
- Sønnen ved ifølge de formidlede ord ikke, hvem han skal adlyde, er bange for at lave fejl, og spørger, om faderens partner også bestemmer over ham.
I vores delte bopæl har min eksmand og jeg efterhånden fundet en måde at blive enige om vores søns skole, fritidsaktiviteter og daglige pligter. Han er nu otte år, og efter min mening begyndte situationen at blive kompliceret, efter at hans far fandt en ny partner. Jeg ønsker ikke, at det skal lyde, som om jeg ikke glæder mig over hans nye forhold. Det, der bekymrer mig mere, er, hvordan reglerne i hans fars hjem ifølge min søn har ændret sig, og hvor usikker han føler sig i dem.
Moderen beskriver i et spørgsmål til en psykologisk rådgivning, at efter hendes eksmand har fundet en partner, har reglerne i faderens hjem ifølge hendes søn ændret sig. Sønnen fortæller hende, at han ikke ved, hvem han skal adlyde, er bange for at lave fejl, og spørger, om faderens partner også bestemmer over ham. Teksten indeholder ikke psykologens svar.
Dette spørgsmål handler ikke kun om, at to forældre kan have forskellige vaner i hjemmet. I min beskrivelse optræder der også en ny person, som ifølge sønnens ord er begyndt at fastsætte reglerne. Det er netop denne ændring og sønnens usikkerhed, jeg forsøger at sætte ord på.
Sådan blev vi enige om reglerne efter skilsmissen
Min eksmand og jeg har en otteårig søn i delt bopæl. Vi blev skilt for tre år siden. Vores forhold har ikke altid været let, men vi har gradvist lagt regler fast, som har fungeret ganske godt for os.
Vi kunne blive enige om skole, fritidsaktiviteter og almindelige pligter. Det betyder ikke, at vi altid tænkte ens, eller at alt forløb uden besvær. Fra mit perspektiv fandt vi dog en måde at blive enige om vigtige dagligdags emner og sikre, at begge forældre var klare over dem.
Derfor bemærker jeg forandringen netop i kontrast til det, der tidligere fungerede for os. Jeg beskriver ikke tiden efter skilsmissen som helt problemfri. Jeg taler om, at vi over tid skabte regler for skole, fritidsaktiviteter og almindelige pligter, og at de efter min opfattelse fungerede.
Hvad jeg mener ændrede sig, da den nye partner kom ind i billedet
Situationen begyndte efter min opfattelse at blive kompliceret, efter at min eksmand fik en kæreste. Jeg er glad for, at han har nogen hos sig, som han er tilfreds med. Jeg ønsker ikke at sætte spørgsmålstegn ved hans nye forhold eller fremstille det som et problem i sig selv. Min bekymring handler om, at hans partner efter min beskrivelse begyndte at blande sig intensivt i vores søns opdragelse.
Når sønnen er hos faren, fortæller han mig, at partneren tjekker hans lektier, bestemmer, hvor meget tid han må bruge ved computeren, og beslutter, hvad han må eller ikke må spise. Det er konkrete situationer, som ifølge sønnens ord finder sted i farens hjem. Det er ikke en uafhængigt verificeret beskrivelse eller en udtalelse fra hans far eller partner: I denne tekst fanger jeg min egen oplevelse og det, som min søn fortæller mig.
Forskellen er vigtig for mig. Jeg kan tale om, hvad jeg har hørt fra min søn, og hvad der bekymrer mig, men jeg kan ikke i stedet for de andre forklare, hvordan de opfatter disse situationer. Deres synspunkt i det spørgsmål, jeg sendte til rådgivningen, er ikke angivet.
Lektier, computer, mad og eventyr
De regler, som min søn fortæller om, vedrører almindelige aktiviteter derhjemme. Han nævner lektier, tid ved computeren og mad. Det er beslutninger, han møder under ophold hos sin far, og ifølge ham træffes de af farens partner.
For nylig fortalte min søn mig, at hun forbød ham at se en tegnefilm. Som grund skulle hun have sagt, at han ikke længere er et lille barn. En anden gang tvang hun ham ifølge hans ord til at spise hele måltidet op, selvom han ikke var sulten. Jeg nævner disse to eksempler, som min søn har givet dem til mig; jeg tilføjer ikke min egen fortolkning af hendes motiver.
Eksemplerne er forskellige, men i begge opstår spørgsmålet om, hvem der i den givne situation bestemmer, hvad min søn må eller skal gøre. Ved tegnefilmen handler det om et forbud og dets begrundelse, ved maden om et krav om at spise op, selvom han ifølge sig selv ikke var sulten. Jeg kan ikke udlede, hvordan andre ville beskrive situationen. For mig er disse begivenheder væsentlige, især fordi min søn forbinder dem med reglerne i sin fars hjem.
I hver husstand gælder lidt forskellige regler
Herhjemme griber jeg reglerne anderledes an. Når jeg forbyder min søn noget, forsøger jeg at forklare ham grunden. Samtidig giver jeg ham rimelig plads til at træffe beslutninger. Sådan beskriver jeg min egen tilgang, ikke regler, som efter min mening automatisk skulle gælde i den anden husstand.
Min eksmand var efter min opfattelse altid mere eftergivende i nogle ting. Jeg siger altså ikke, at vi havde samme indstilling som sønnens far. Forskellige regler mellem vores husstande har der også været før; den ændring, jeg beskriver i spørgsmålet, hænger sammen med, at min søn ifølge sine egne ord opfatter partneren som strengere end begge forældre.
Derfor handler mit spørgsmål ikke kun om en sammenligning af to forældrestile. Det bekymrer mig også, hvilken rolle en person har i opdragelsen, som ifølge sønnens ord er begyndt at fastsætte reglerne i farens husstand. Jeg siger ikke, at jeg kender svaret, eller at jeg ved, hvordan faren og hans partner forstår denne rolle. Jeg beskriver, hvad min søn fortæller mig, og hvad deraf vækker mine bekymringer.
Sønnen ved ikke, hvem han skal adlyde
Min søn har flere gange fortalt mig, at han ikke ved, hvem han skal adlyde. Han siger også, at han er bange for at gøre noget forkert. Disse ord kender jeg kun indirekte, sådan som han har fortalt dem til mig; jeg fremstiller dem ikke som en uafhængig vurdering af hans følelser eller som udtryk for andre familiemedlemmers holdning.
Hans usikkerhed, ifølge det han fortæller mig, handler om, hvad han må gøre, og hvis anvisninger han skal følge. I den ene husstand møder han regler, som jeg beskriver som mine, i den anden regler, som han mener, at farens partner bestemmer. Min søn fortæller mig, at han ikke ved, hvordan han skal finde rundt i det, og at han er bange for at lave en fejl. Jeg kan ikke udfylde for ham, hvad han præcist tænker i de enkelte øjeblikke; jeg kan kun formidle hans ord.
Senest spurgte han mig, om denne dame nu også bestemmer over ham. Dette spørgsmål er blevet hos mig, fordi det følger op på hans gentagne udtalelser om, hvem han skal adlyde, og hvad der sker, hvis han gør noget forkert. Samtidig er det ikke et svar på, hvilken rolle farens partner har, eller hvem der bestemmer over sønnen. Det er et spørgsmål, som min søn stillede mig, og som jeg nu også stiller: Hvordan skal vi sætte sunde grænser, når farens nye partner er blevet involveret i opdragelsen?
Teksten er baseret på et spørgsmål fra en mor offentliggjort i psykologrådgivningen i Denník N. Det er eksklusivt indhold for abonnenter af Denník N. Den leverede tekst indeholder forælderens spørgsmål, ikke psykologens svar, og gengiver hverken den tidligere ægtefælles eller hans partners holdning.
Hvad teksten siger - og hvad den ikke siger
Indeholder teksten psykologens svar?
Nej. Den gengiver moderens spørgsmål til rådgivningsrubrikken og hendes beskrivelse af situationen. Ekspertens svar er ikke inkluderet i den leverede tekst, derfor kan man ikke udlede en faglig anbefaling eller en færdig løsningsmodel for en lignende situation.
Hvis perspektiv gengiver denne historie?
Historien gengiver moderens perspektiv og sønnens udtalelser, sådan som moderen formidler dem. Farens eller hans partners holdning er ikke indeholdt i teksten. Når der tales om regler, forbud mod godnathistorien, mad eller sønnens usikkerhed, er det moderens beskrivelse og indirekte gengivne ord fra sønnen, ikke uafhængigt bekræftede fund.
Vigtigste indsigter
- Ifølge moderen kunne forældrene efter skilsmissen blive enige om skole, fritidsaktiviteter og almindelige pligter.
- Moderen oplyser, at hendes eksmands partner blander sig i lektier, skærmtid, mad og tegnefilm.
- Moderen beskriver sin tilgang som at forklare begrundelserne for forbud og give passende plads til beslutningstagning.
- Ifølge de formidlede ord ved sønnen ikke, hvem han skal adlyde, er bange for at lave fejl og spørger, om faderens partner bestemmer over ham.
